Kan man få for mange tomater?

Her i nummer 34 er vi vilde med tomater, mest når de er i sæson og de får lov til at modne inden de bliver plukket og brugt i maden.

Derfor har vi gemt frø fra de yndlings tomattyper vi har mødt gennem efteråret og vinteren. Vi har simpelthen bare skåret en skive af tomaten og mast kernerne ud på køkkenrulle og stillet dem til tørre. Det har virket fortrinligt – også bedre end vi havde turdet håbe på.

Så i år har vi forspiret 4 forskellige sorter.

  • Oksehjertetomat
  • Chocolattomat
  • alm. drivhustomat
  • busktomat (skal i en ampel og hænge under udhænget på huset)

Da vi ikke har et drivhus, har Anders måttet tænke lidt kreativt. Så han gik i “bygge-Anders-mode” og konstruerede et minidrivhus af bobleplast, gaffa og korte bambuspinde. Nu er de beskyttet hvis vind og regn giver den gas.

Bygge-Anders’ fine bobleplastdrivhus

Imellem tomaterne har vi plantet appelsintagetes, de lokker insekter til og så kan de alle mulige nyttige ting i haven, og er spiselige. Plus med plus på blomsterkontoen.

Nu er det bare at håbe at vi får masser af lækre tomater i gårdhaven, for det er bare lækkert at kunne plukke små modne cherrytomater til madpakken – eller lave tomatsovs af kæmpe oksehjertetomater fra egen avl. Det er ren haveglæde!

Skriv et svar